Kvinde i hvid skjorte og med sorte briller viser powerpose med højre arm.

Giv dig selv 5 high five hver morgen.

High five er ren magi.

Studier viser, at ca. 50% af os ikke kigger på os selv i spejlet om morgenen. Og hvis vi gør, så kan situationen være fyldt med selvbebrejdelser, såsom; Hvor ser jeg træt ud, sikke mange rynker, min mave er for tyk, mit hår er for tyndt, mine bryster ikke lige store og fyld selv på med flere negative tanker og følelser. Så lige gyldigt hvilken kategori du falder indenfor, så ignorerer du enten dig selv bevidst eller også taler du virkelig grimt til dig selv.

Vores intention for dagen og den energi vi er i fra morgenstunden, kan følge dig i 4 timer, på godt og ondt. Derfor er dette indlæg om high-five rigtig vigtig læsning for dig.

Hvis du starter dagen med at tale grimt om dig selv, tænder for TV eller radio og lige får et skud negative nyheder fyldt med krise og krig, så er din følelse- og energimæssige tilstand ret lav. Din tilstand smitter og varer ved, måske du lige dytter og råber lidt i trafikken på vej til arbejde og siger noget mindre pænt om en kollega, når du møder ind på jobbet. Måske er du bare stille og surmuler lidt for dig selv.

Men – hvis du nu i stedet for, starter dagen med at anerkende dig selv, give dig selv 5 high-five i spejlet, så vil dagen starte helt anderledes.

Handling er vigtigere end citater på køleskabsdøren.

High five er en positiv handling. Det er en anerkendelse vi giver til hinanden og typisk er anerkendelsen usagt, dvs. vi begrunder ikke med ord, hvad vi synes den anden gjorde rigtigt, men vi giver hånden på, at det som skete, var super godt. Vi løfter hånden op og dette er en fysisk overlegen handling. Når vi f.eks. vinder i noget, så løfter vi automatisk hænderne op over hovedet i sejrsrus. Selv blinde gør det, selvom de aldrig har set, at hænderne op over hovedet betyder sejr.

Din krop ved, at highfive er en vinder-handling, det sidder i alle dine celler og derfor er det den bedste handling du kan foretage dig hver morgen. Handlingen by-passer alle dine citater på køleskabslågen og positive affirmationer, du måske bruger tid på.

Som al anden forandring i din krop og i din hjerne, så er følelserne vigtige. Du skal kunne føle din fejring af dig selv. Ikke fordi du har gjort noget overlegent, men fordi du er dig, du er stået op, du trækker vejret, du har din egen ryg og du passer på dig selv. Det er selv-kærlighedsfitness på den store klinge.

Pointen er, at du opbygger en sund og kærlig relation til dig selv. Du ved hvordan du skal behandle andre, for at de føler sig set og hørt, nu er det tid til at styrke din egen relation og 5 high five hver morgen, er et godt sted at starte.

Modstand er en vigtig læremester.

Det kan sagtens være, at du synes det er mega fjollet at stå og give dig selv 5 high five hver morgen, men… der er meget på spil under overfladen i den selvopfattelse:

  • Hvorfor er det svært at anderkende dig selv?
  • Hvorfor har du det ikke sjovt foran spejlet?
  • Hvilke tanker lytter du til, mens du kigger på dig selv?
  • Er din vurdering af dig selv med positivt eller negativt fortegn?

Små børn og hunde har ingen vurdering af sig selv i spejlet, de er bare nysgerrige, undersøgende og oprigtig fascineret af spejlbilledet. Men ligesom dit selvværd blev udfordret op igennem din barndom, så er dit spejlbillede blevet et resultat heraf.

Mit argument er, jo mindre selvværd du har, desto mindre lyst har du til at kigge på dig selv i spejlet og oprigtigt smile samtidig.

Det er aldrig for sent.

At give dig selv 5 high five hver morgen, handler ikke om at anerkende dig selv for dine meritter. Det handler om at sende dig selv afsted hver morgen med en portion god dopamin, en god portion selvkærlighed og en viden om, at hele dig er værd at give high-fives. Du anerkender sig selv i livet, uanset din rejse indtil nu og du sætter en vigtig intention for, hvad dagen skal bringe dig. Du vil fejre livet og dagen og det som du sætter fokus på, det er dit filter for, hvad din hjerne er på udkig efter.

Du kender det godt. Du har fået en ny interesse. Min er pt. retro campingvogne, hvor jeg gerne vil istandsætte og gøre den til min helt egen. Jeg har aldrig været interesseret i campingvogne før. Jeg har nærmest haft et had-forhold til dem, da jeg synes de er ufattelig grimme. Men nu har jeg fundet den helt rigtige Hymer Touring retro, som er lige mig. Min pointe er, at nu hvor jeg har fået øjnene op for denne campingvognstype, så ser jeg dem alle steder! Og jeg har aldrig set dem før i mit liv, selvom de sikkert har været foran næsen af mig, mange gange.

Din hjerne har et filter (Reticular Activating System), som gør det nemmere for dig, at frasortere alle de indtryk, som er uvæsentlige for dig. Omvendt, så fungerer systemet også som en magnet, så det du aktivt efterspørger, altså sætter som en intention, det vil din hjerne søge efter. Du kan derfor træne din hjerne til at søge efter skønne objekter, som du holder af.

Sæt derfor fokus på det som giver dig god energi. Jeg er sikker på, at du forstår mig, hvis jeg argumenterer for, at hvis du sætter fokus på dine deller dagen lang, så vil du se deller overalt. Du vil have fokus på dine egne deller og dit følelse-, tanke- og energiniveau vil dræne dig. Det vil være spild af liv og energi.

Sæt derfor fokus på det du gerne vil opleve, det som du gerne vil være magnetisk overfor, og du vil lære at spotte det og suge det til dig. Din hjerne hjælper dig helt automatisk.

Flere high fives i dit liv.

Det er Mel Robbins som fandt på at give sig selv high fives i corona-nedlukningen, hvor hun var mest drænet og følte sig fortabt. Det var en intuitiv øvelse hun gav sig selv, nærmest for at redde sig selv. Hun mærkede øvelsens værdi og begyndte at finde beviser på, forskningsmæssigt, hvorfor denne øvelse er så stærk.

Jeg vil selv i gang med at dele flere high fives ud til mig selv og også andre. Fejre livet og have fokus på den bevidste intention fra morgenstunden.

Selv-kærlighedsfitness er kommet for at blive. Syng sammen med Robbie Williams:

I love my life, I am powerful, I am beautiful, I am free. I love my life, I am wonderful, I am magical, I am me.

Skal vi træne high fives sammen?

Hvis du kan mærke i hele din krop, at nu er det nu, ikke mere leverpostej i dit liv, ikke mere de-evaluering af dig selv, men nu er det nu! Så skal du seriøst overveje at booke mindset coaching sessioner. Vi kan hjælpe os selv et stykke af vejen, men vi har skjulte vinkler, som andre kan spotte og få sat ord på de forhindringer og barrierer som skal fjernes, for at få det liv som er rigtigt for dig.