Mindset teori er ikke mentaltræning.
Mentaltræning forbindes ofte med elitesportsudøvere og jægersoldater. Vi forbinder dem med at have et ekstra gear på øverste etage. Og mentaltræning kan være et effektivt værktøj, men for mig og mit ståsted, så bliver det for mekanisk på den lange bane.
I tirsdags lagde jeg et post op på Linkedin med et citat taget ud af Michael Jackson’s berømte musiknummer Man in the Mirror:
Vi er hele mennesker i mindset teori.
Det er Carol Dweck som fik sat fokus på mindset teori i slutningen af 1980’erne og hendes tilgang var, at vi alle har forskellige overbevisninger mht. om vi kan forandre os selv, og de overbevisninger er afgørende for resultatet. Hvis du tror du kan, så kan du. Og omvendt.
Jeg har arbejdet med personlig udvikling de sidste 15 år og de sidste 10 år med studerendes mindset og deres parathed til læring. Jeg ved, at dit læringsmindset er afgørende for dine handlinger. Og at dit læringsmindset står på et fundament af tanker, følelser, krop og energi. Der er en positiv sammenhæng mellem positive tanker, skønne følelser, en sund krop og høj energi, og så et læringsmindset, som bidrager positivt til, hvad end du kaster dig over.
Derfor er mit argument, at vi er hele mennesker og vi kan ikke kun træne vores hjerne til positiv forandring og overskud. Viljestyrke alene gør det ikke på den lange bane. Men jeg anerkender, at vi i vores kultur og ikke mindst i uddannelsessystemet ikke tager udgangspunkt i det hele menneske, eller at vi taler om hjertets-, kroppens- og energiens intelligens.
Hvis du vil skabe et lettere liv og benytte dig af mindset coaching, så er fundamentet, at der skal ny viden til, nye indsigter og handling i nutid og fremtid. Det er hele din “software” som skal opgraderes, ikke kun hjerneprogrammet.
Mindset teori og personlig ledelse.
Meget forsimplet, så er mit udgangspunkt: VIDEN + HANDLING => LETTERE VIRKELIGHED
Og her dukker filosofien op, det er et lettere liv som målet er. Ikke at det er et endeligt mål eller en destination. Men at du i enhver situation som du møder i dit liv, har mulighed for at stå lettere, føle livet lettere, håndtere livet lettere. At du tænker, det kan jeg godt, det kan jeg godt lære. Selvfølgelig.
Med den energi og med styrkende overbevisninger, så flytter du dig fra et fastlåst mindset og til et udviklet mindset.
Vil du med på rejsen?
Du er altid velkommen til at booke online mindset coaching, ringe for at høre om det er noget for dig. Du kan signe dig op til nyhedsbrevet og få mere viden. Følg med her på bloggen, hvor jeg jævnligt poster viden, tanker og indsigter. Jeg har også en bog i støbeskeen, men da jeg aldrig har skrevet en bog før, så er jeg i proces og nyder livet imens, så deadline er ikke skrevet i sten, endnu.