28. april 2023. Stop op. Mærk efter. Nyd foråret.

I morges gik jeg en tur med min hund Marley på stranden i Strib. Det er min første dag i lang tid, hvor jeg har en hel dag uden aftaler med andre. Solen var stået op og vandet var helt stille. Vi var faktisk de eneste på stranden fredag morgen.

I disse uger så vrimler det frem med forårets blomster i haverne og jeg nyder hvert et syn af de mange flotte blomster, deres farver og facon. Jeg bliver helt fyldt op af energi og begejstring.

Og derfor vælger jeg også nogle dage, bare at slentre. Ikke at skulle nå noget, men bare nyde de mange skønne øjeblikke. Fordi jeg netop nogle dage, fanger mig selv i, at skynde mig afsted. Ikke fordi jeg er ved at komme for sent, men bare en gammel vane med, at jeg har travlt travlt…

Det tager nemlig tid at ændre de kære vaner. Jeg har levet freelance i halvandet år nu og jeg skal stadig minde mig selv om, at jeg både kan og vil, bestemme mit eget arbejdsindhold. At jeg ikke længere er i konflikt med det allestedsværende arbejdsliv og fastansat, men at jeg selv bestemmer indhold, arbejdstid og hvornår imac’en skal slukkes.

Så derfor satte jeg mig på en sten på stranden. Trak vejret dybt. Anerkendte, at jeg er nået rigtig langt med mit mantra #Designyourlife. At jeg ikke længere skal skynde mig afsted. At jeg kan nyde gåturene med min hund og de mange eftermiddage derhjemme med ungerne, når de kommer hjem fra skole.

Hvad skal du nå?

Jeg bliver nødt til at stille mig selv det spørgsmål ugentligt. Når jeg fanger mig selv i at traske afsted og overhale andre mennesker på fortorvet eller på parkeringspladserne. Hvad skal jeg egentlig nå?

Når jeg skynder mig at lave aftensmad og hænger tøj op samtidigt. Hvad skal jeg nå? For mig er det jo gamle vaner fra et stresset liv med overskriften som alene-småbørnsmor i kombi med et lektor-job i et ringe arbejdsklima. Tænk, at jeg troede det var et normalt hverdagsliv.

For, når jeg spørger mig selv og dig, så kan vi ikke komme udenom, at du kommer til at sammenligne dig med dine omgivelser. Vi er bare flokdyr som kopierer hinanden, hvis vi ikke lige stopper op og spørger os selv, om vi vil være med til at lege den “leg”.

Hey – skal vi lege stressede voksne på vej mod afgrunden?

Nej, vel!

Så træk lige vejret og se om ikke du skal nyde foråret. Nyde de mange smukke blomster. Nyde en god kop kaffe på terrassen og lytte til fuglene. Nyde at stå i aften og lave noget god mad og have tid til at lytte til ungernes mange historier fra dagen og spørge nysgerrigt tilbage.

Lev livet langsomt – hvis du tør?

• Hvad skal der til, for at du kan leve livet langsomt?
• Hvad skal du forandre?
• Hvad holder dig tilbage?
• Hvad løber du mod?
• Hvad savner du at gøre – langsomt?
• Hvad vil der ske i dit liv, når du gav dig selv mere tid?

Er du en god rolle-model?

Ja, nu kommer jeg lige til at pege fingre. For jeg har faktisk noget på hjerte. Nemlig, at vi næsten alle er forældre og at vores adfærd på mange måder, bliver den verden, som vores børn tænker er sandheden.

Hvis vi har travlt og det er helt OK, så er det også OK for ungerne. At stress-sygemeldinger snart er hverdagskost for alle, fordi det er helt okay at brænde ud og få kognitive og fysiske skader.

Hvordan nåede vi som samfund helt derud? Hvorfor skal det moderne liv være en opskrift på uddannelse- og karriereræs? Et ræs med at få raget fysiske goder til sig, et ræs med at poste på alle SoMe-medier, at man lever det gode liv? Når de fleste knokler sig til at betale afdrag, botox og parterapi?

Sikke mange tanker jeg havde i morges 😉 Jeg er stadig på vej i min egen proces med at re-definere mine egne værdier og skabe et bæredygtigt hverdagsliv, som jeg ynder at være i.

Rigtig god weekend – nyd den!