Mindset, mindset & mindset.
Kender du følelsen af, at når vi anvender bæredygtighed i en sammenhæng, så har vi alle forskellig opfattelse af, hvad bæredygtighed er?
Jeg har det på præcis samme måde, når vi i flæng taler om mindset. F.eks. i den seneste Airtox reklame med cykelrytteren Mads Pedersen, hvor han taler om sit mindset og hvordan det passer godt til Airtox’s “Fear nothing” tagline. Eller Mads’ egen kommentar på Insta: No fear or failure.
Selvfølgelig skal du have mental råstyrke, erfaring og faglig selvtillid, når du beslutter dig for at køre ned af et bjerg på cykel med 100 km/t. Der er ikke plads til tvivl eller fejl, det kan være livsfarligt. Men mindset er meget mere end mental råstyrke.
Mindset er blot overskriften.
Det er så vigtigt, at vi får sat mindset på dagsorden og at det bliver et begreb vi anvender flittigt i vores hverdag, ligesom motion. Motion er fællesnævneren for en lang række fysiske aktiviteter. Mindset er fællesnævneren for alle de mentale, emotionelle, fysiske og energimæssige aktiviteter, som tilsammen skaber et udviklet, eller for mig, uddannet mindset:
Der er så meget viden og så mange værktøjer til at uddanne dit mindset med, i hvert enkel område. Formålet er, at du og dit liv føles let som en fjer. Eller som Mette Holm skriver: Fri af modstand.
Det er netop ikke jagten på lykke, som er det centrale i mindset uddannelsen. Det er, at du kan være bevidst og ansvarlig, så du bliver fri af modstand og ikke re-agerer på din omverden. Du har styr på dit eget liv i alle livsområder og kan navigere let og fleksibelt.
For mig er processen mere følelsesbaseret. At være modig, have tillid til mig selv og universet. Mærke magien i dagligdagen, føle og vise gavmildhed, styrke mit energifelt og dermed min sundhed. Give og modtage omsorg og kærlighed fra mine nærmeste, men også erhvervsmæssigt. At hjælpe og inspirere hinanden til mere uddannelse i mindset.
Mindset-værktøjer er de redskaber der skal til, for at du forandrer, udvikler og uddanner dit mindset. Jeg har bedre erfaring med at handle mig til ny erkendelse og erfaring. Ergo, du skal gøre noget nyt, for at resultatet bliver anderledes, og bedre.
Du kan læse nok så mange bøger, tage på nok så mange kurser. Det hjælper sjældent særlig meget, hvis du ikke gør noget ved det efterfølgende. Det er det samme som at købe et fitnesskort uden at komme afsted. Eller købe en kogebog med super sunde opskrifter, hvis bogen bare står i bogreolen.
Heart coherence er også mindset.
Nogle vil også kalde heart coherence for flow-tilstand. Og derfor valgte jeg billedet med stikkontakten til hjertet i dette blogindlæg. Det er en af de vigtigste missioner i dit liv. At connecte dit hjerte med din hjerne. Når der først er alignment mellem hjerte og hjerne, så sker der magiske ting i dit liv:
Billedkilde: https://www.heartmathbenelux.com/images/science/FrustrationAppreciation.png
Uddan dit mindset fra i dag:
Du kan starte med denne øvelse, skriv dine svar ned på et stykke papir:
- Vælg et område/emne/aktivitet du gerne vil op-prioritere i dit liv
- Hvad vil du tænke om dig selv, når du vælger område/emne/aktivitet til?
- Hvad vil du føle mere af i dit liv, når du vælger område/emne/aktivitet til?
- Hvordan kan du mærke forandringen og glæden, når du har valgt område/emne/aktivitet til?
- Hvad går du sammenlagt glip af i dag, ved at du nedprioriterer område/emne/aktivitet?
- Hvis du ikke går i gang nu, hvad vil konsekvensen være om 5 år? 10 år?
- Hvilket lille action step kan du tage i dag og i denne uge, for at komme i gang?
- Hvem kan hjælpe dig?
- Hvem kan du lave en aftale med?
Husk, at enhver forandring du skaber i dit liv skal skabe mere lethed og mere energi. Action step må ikke være regler og kontrol. Action steps skal være aktiviteter som er i overensstemmelse med den person, du ser dig selv blive til.