Slip af med stress.
Hvad er akut stress?
Er du lige ved at gå ned med stress? Du har smertefulde tryk i brystkassen? Du er ubeskrivelig rastløst? Du har let til gråd eller er pludselig aggressiv? Du vågner hver nat, tankerne flyver rundt og måske har du gentagne mareridt? Måske du ikke kan finde rundt i dit eget køkken og bagepapiret finder du en dag i fryseren? STOP OP! OVERGIV DIG – NU!
Der er flere løsninger.
Jeg skriver det lige igen: DER ER FLERE LØSNINGER.
Fordi når du har drevet dig selv så langt væk fra dig selv og dine naturlige behov, så er det sikkert fordi, at du ikke har kunne se nogle alternativer. Vi drives til stress af forskellige årsager. Èn af mine egne styrker og svagheder kombineret, det er, min evne til at tage skyklapper på og bare trykke på speederen og blive ved, indtil jeg er i mål. Og jo mere stresset jeg bliver, jo færre løsninger kan jeg komme på. Jeg bliver mindre kreativ. Og derved starter den negative spiral, når de åbenlyse valg vi kan træffe, pludselig bliver usynlige for os. Hvad mon driver dig til en stresset tilstand?
Akut stress – 1. hjælp.
Du skal tilbage i kroppen. Melde dig syg på dit arbejde og tale med en læge. Du skal meditere, lave vejrtrækningsøvelser, anvende lydhealing, ud i naturen og sove alt det du kan. Lyt lige til Joe Dispenza’s kloge ord, inden jeg fortsætter:
Lydhealing.
Jeg kendte faktisk ikke til det, før jeg forstod hjernebølgernes sammenhæng med stress. Lydhealing er en effektiv måde at få dig væk fra high-beta og ned i alpha, gemma og delta. Du kan søge på YouTube: Brain waves. Delta er til at falde i dyb søvn og alpha kan du bruge som powernap midt på dagen. Du skal anvende hovedtelefoner. Jeg vælger som regel 15 minutter midt på dagen og det er en god genstart.
Vejrtrækning.
Måske du har glemt at luft faktisk er det vigtigste i dit liv. Det er det første du ikke kan undvære. Dernæst kommer vand og ernæring. Luft er livgivende og beroligende. Da jeg gik til graviditetsyoga i Odense, lærte jeg denne vejrtrækningsøvelse. Den er enormt effektivt:
- Træk vejret ind, mens du tæller til 4 inde i hovedet
- Hold vejret, mens du tæller til 4 inde i hovedet
- Pust vejret ud, og tæl til 4 inde i hovedet
- Hold vejret, mens du tæller til 4 inde i hovedet
- Forsættes til du mærker, at roen breder sig i hele kroppen
Det er ikke vigtigt om du tæller til 4, men rytmen er vigtig. Nogle tæller 6-5-6-5, andre 4-6-4-6. Mærk efter hvad dine tal er. Det er dig som fortæller kroppen, at du har styr på dit liv og genoplader kroppen med dyb og rytmisk vejrtrækning.
Ud i naturen.
Og sluk for internet, sociale medier, streamingtjenester. Find ud af, om du er til skov eller strand. Bare du kommer væk og ud et sted, hvor der er rimelig stille. Det kan være meget beroligende bare at sætte sig ned og iagttage dyrelivet omkring dig, vejret og vinden. Lad dig være lille og ubetydelig. Brug taknemmelighed – sæt pris på livet, på dine relationer, på den velstand vi lever i, uden krig og katastrofer i nærområderne.
Vær tilstede i nuet 100%.
Hvis du har prøvet at ride på en hest, så ved du hvordan det er at være fuldt ud tilstede. Du sidder ikke på hesten og tænker på hjemmearbejde, indkøb og diskussionen fra i går. Det tillader hesten ikke. Du ved, at du er ét med hesten og at I samarbejder. Hvis du hygger dig med fodbold med vennerne, så er du også tilstede og glædes over samspillet. Måske du har prøvet at tegne eller farvelægge og være helt opslugt i øjeblikket. Det hedder flow og det er en pragtfuld tilstand for hjernen at være i. Find de aktiviteter der får dig i flow, måske du skal lede efter dine rullerskøjter i garagen? Få stemt din guitar eller købt nye akrylfarver?
Tankeskift.
Du har cirka 5 sekunder til at træffe et nyt valg. Så når dine vanetanker begynder at padle tilbage og du tænker på alt det, som er gået galt og det som har givet dig stress, så stop op. Brug din vilje til at tænke nye tanker. Tænk på det, du glæder dig til, det du nu skal i gang med, den ekstra chance du har fået til at skabe et bedre liv – uden stress. De nye positive tanker vil på sigt skabe nye positive vane-tanker og så har du lagt et nyt fundament for et mere tilfredsstillende liv.