Lær at meditere.

Du kan købe utallige bøger om meditation, både om hvordan du gør, hvad meditation gør godt for, hvordan forskningen for længst har dokumenteret, at du forandrer din hjernen fysisk, ved at meditere dagligt. Men her får du en helt konkret praktisk guide til, hvordan du kommer i gang og ikke mindst får skabt de små pauser, du skal bruge i hverdagene, for at holde dig mentalt og følelsesmæssig sund og i balance.

Hvorfor jeg mediterer.

Jeg mediterer af flere forskellige årsager.

For det første så er det en god praksis at være stille, forlade omverdenen for en stund og vende blikket indad. Det er en god scanning, hvor jeg mærker, hvor jeg er i hverdagene, i livet. På engelsk er det gode ord alignment, og det er denne indtjekning jeg laver, hvor jeg spørger mine celler og sjæl: Er jeg på rette vej? I balance? Fyldt med energi? Har jeg det sjovt? Føler jeg mig powerfuld?

For det andet, så ved jeg nu, at det at meditere ikke handler om at være tanke-tom, men om at skabe de følelser og oplevelser, som jeg gerne vil have mere af i mit liv. Det er lige præcis her, jeg designer nutiden og fremtiden. Jeg øver mig.

For det trejde, så kan du skabe energi ved at meditere. Hos mig føles det som om, at universet kommunikerer med mig. Nogle gange bliver mine fødder utrolig varme, som om der er en der holder dem usynligt. Nogle gange sitre det i mine hænder og andre gange føles det som om, at der er et svævende tæppe over mig, som passer på mig. Kontakten til universet og energierne føles helt individuelt. Så hav tålmodighed og vær nysgerrig.

Sakyong Mipham:

If we want to undo our own bewilderment and suffering and be of benefit to others and the planet, we’re going to have to be responsible for learning what our own mind is and how it works… once we see how our mind works, we see how our life works.

Inspiration – valg af fokus

Vi kan i dag hurtig blive enige om, at det er godt for vores krop at spise sundt, dyrke motion og restituere, men hvorfor er det ikke blevet naturligt endnu, at træne vores hjerner? Faktisk starter alt i vores krop i hjernen. Vores tanker skaber vores følelser og vores virkelighed, vores tanker sætter gang i forskellige hormoner, vi kontrollerer vores egen krop, bevidst som ubevidst.

Du ved sikkert hvordan det er, når dine tanker stikker afsted med dig. Enten sidder du til et møde på arbejde, måske sludrer du med en god ven og pludselig så opfanger du selv, at du enten sidder og tænke på hvad du mangler at købe ind på vejen hjem, eller om du egentlig fik hængt vasketøjet op inden du gik i seng i går? Du går glip af nærvær, af at være i nuet, og du mister fokus. Din udfordring er måske, at du ikke er sikker på, hvad dit fokus er i livet, i dine relationer, i dit erhverv, i din rolle som forældre og som kæreste? Prøv allerede i dag at vælge dit fokus. Det er som en kikkert at opleve verden igennem.

Fokus-inspiration:

  • Lyt til og efter dine børns fantasi og nysgerrighed. Leg med i deres ubegrænsede tankeunivers.
  • Sæt dig på en græsplæne og lad dig overraske af livet der leves omkring dig. Fugle, blomster, vinden, skyerne…
  • Find en ny opskrift og 3 nye krydderurter og lad dine smagsløg overraske dig.
  • Gå ind på en café du aldrig har været på før og bestil noget du ikke plejer. Giv mindst én kompliment til personalet.

Har du luret min pointe? Det er nemmest at sætte fokus, når vi laver noget vi ikke plejer, for så skal vores hjerne være nærværende og registrere hvad vi laver. Dine sanser er aktiveret og du skaber nye oplevelser i dit liv. Nyt fokus.

Hvilke fordele vil du gerne opnå?

Har du hørt om hjernebølger? Der er forskellige niveauer og de angives i et hertz-interval. Hvis vi stresser hjernen med high beta- og gamma bølger dagen lang, så kan du på sigt få en mindre midlertidig hjerneskade. Forestil dig at du kontant kører i to gear for lavt i din bil og omdrejningstælleren peger i det røde felt. Du stresser din motor. Det samme gælder din hjerne. Dine neuroner og synapser bliver faktisk langsommere og derfor får du nedsat kognitiv funktion. Meditationen er bevidst handling, hvor du kan træne din hjerne til at slappe af og komme ned i gear, i alpha og theta bølger.

YOU ARE A SPIRITUAL BEING HAVING A HUMAN EXPERIENCE.

Ovenstående citat peger på, at du skal forlade din krop og lade dig fragte ud i universet for en stund. Joe Dispenza’s mantra er “mind over matter”. Dvs. at du bevidst mediterer og styrer dine tanker, designer din egen virkelighed og ikke lader kroppen diktere, hvad du skal. Det kræver i starten, når du skal øve dig i at meditere, at du forbliver i bevidsthed og ikke falder i søvn.

Guidede meditation

Jeg bruger altid guidede meditationer. Jeg elsker musikken, stemmen der venligt guider mig til at give slip, fokuserer, stiller spørgsmål og skaber et flow fra A til B. Smag er individuelt, så brug evt. lidt tid på nettet og på Youtube, så du finder dine egne guruer. Og ellers vil jeg invitere dig til at lytte til min guidede meditation til dig.

Lær at meditere – guide:

Du behøver ikke at have en buddha figur, en lotusblomst eller en zen-have for at komme i gang. Du skal bruge nogle gode store høretelefoner og enten en god lænestol eller evt. en yogamåtte og pude, hvor du kan sidde behageligt. I starten vil jeg ikke anbefale dig at ligge ned, da du sikkert falder i søvn. Jeg taler af erfaring.

Vær nysgerrig

Du skal i gang med noget nyt. Du skal udforske din egen indre verden og lade idéer, følelser og stemninger strømme ind over dig. Du skal ikke være perfekt når du mediterer, det er forskelligt hvad du oplever og får ud af meditationen fra gang til gang. Jeg synes det vigtigste du kan starte din meditation med er, at være nysgerrig og åben.

Definér din pause

Nogle eksperter siger at der er bedst hul igennem til universet i det tidsrum, hvor du naturligt skifter hjernebølge-frekvens. Dvs. om morgenen og om aftenen. Om morgenen kommer du fra delta til theta til alpha til beta. Og om aftenen den omvende rækkefølge. Men fra erfaring så nytter det ikke noget at meditere om morgenen eller om aftenen, hvis du ikke får skabt den rette atmosfære omkring dig. Hvis hunden skal luftes, din mindste lige skal lulles ekstra i søvn, eller naboen dytter hver morgen de kører afsted kl 7.00. Når jeg meditere om morgenen, så gør jeg det meget tidligt, inden alle vågner. Om aftenen, så er jeg som regel for træt og risikoen for at falde i søvn, selvom jeg sidder op er ret stor. Derfor mediterer jeg 90% midt på dagen, det er min pause. Jeg har derfor valgt at det er vigtigere for mig at meditere hver dag end at meditere på det bedste tidspunkt. Prøv dig frem i forhold til at finde de tidspunkter, som passer dig bedst og de omgivelser du er i.

Vælg dit indhold

Som før skrevet bruger jeg altid guidede meditationer. Nogle har fokus på universel kærlighed, nogle på at være stressfri, nogle på at have ressourcer nok, nogle på en krop i balance, nogle på lydmæssigt at skabe balance i dine hjernebølger. Mærk efter – hvad har DU brug for at få mere af i dit liv? Hvilket område vil du gerne balancere?

Hvor lang tid har du? Skal det være 15 minutter? 30 Minutter eller 45 minutter? Gå på jagt på youtube eller se om din musik-streamingstjeneste har noget at byde ind med.

Meditationens formål – vigtig pointe

Du skal igennem din meditationspraksis øve dig på at designe din egen tilstand. Der er én enkelt regel som er hele grundstenen: Du skal rejse dig fra din meditation i et højere følelse- og energimæssig tilstand, end da du satte dig ned. Det er det, det hele handler om. Det er DIG der skaber din verden, din virkelighed. Du designer billederne, stemningerne, du kobler følelserne på og lader dig beruse af din egen fantasi. Din krop er ligeglad med om du oplever det i virkeligheden eller om du ser det for dig i dit indre. Hormonerne og musklerne reagerer. Det er pointen med mind over matter, det er dit mind som skaber din virkelighed. Det er præcis det som sker, hvis du får en intim fantasi og du forestiller dig hvad som kunne ske, så reagerer din krop fysisk, som om det faktisk skete i virkeligheden. Ik? Det er det samme som mentaltræning, visualisering, ja det er populært, fordi det virker.

Mulige forhindringer

Vær bevidst om, at du skal i gang med noget nyt. Det er ligesom når du beslutter dig for at købe et fitnesskort eller et par nye løbesko. Intentionen er god, men det kræver vilje og vedholdenhed. Og selvom du ved at det er godt for dig, så er det ikke nok. Min løsning, som får mig tilbage til meditationen hver eneste dag, det er mit commitment til mig selv: Jeg er den vigtigste i mit liv – det er mig der designer mit liv og det kommer før alt andet. Når jeg er tanket op og vælger den gode energi, så smitter det af på alt og alle. Der er alt at vinde. God fornøjelse.