Er vi bange for at leve livet langsomt?

Sidste sommer genlæste jeg “Lev livet langsomt“, mens jeg var på teltcamping for første gang i mit liv. Det var faktisk først da jeg kom på camping, at jeg endelig slappede af. Før sommerferien havde jeg haft travlt, alt for travlt. Og inden ferie havde jeg funderet over: Hvorfor har vi så travlt? Hvad skal vi nå? Hvad er vi så bange for at gå glip af? I bogen kommer forfatteren Carl Honoré ind på forskellige emner i vores liv, alt fra vores mekanistiske ur, byernes puls, lægevidensskaben, arbejdsliv, fritiden og børnene. Hvordan vi har travlt, eller rettere, hvordan travlheden er flettet ind i alt hvad vi gør.

Børnene har travlt lige fra de bliver født

Hvis du er forældre, så kan du måske nikke genkendende til hvordan småbørnsforældre allerede i barslen begyndte at sammenligne udviklingen hos de små kære babyer. Den første tand, den første kravletur, babyen der kan sidde selv, begynder at rejse sig op og en dag begynder at gå. Senere bliver det det at tale, skrive bogstaver, læse, ja, du kender opskriften. Min pointe er her, at vi grundlæggende har travlt. De fleste? Fordi al udvikling skal passe ind i rammer som er præ-definerede. Børnene tjekkes af sundhedsplejersken og af lægen.

Egen tilgang til børn og opdragelse

Jeg startede engang en diskussion med en sundhedsplejerske om, hvorvidt mit barn skulle have sødmælk eller minimælk. Hun stod fast på sødmælken, det var Sundhedsstyrelsens anbefaling. Jeg lod diskussionen ligge og passede på mine unger efter egne idealer. Men det kræver noget at gå imod det statslige apparat. Selv da jeg skulle nedkomme med mit 2. barn, så udfordrede jeg jordmødrene med, at jeg ikke ville sættes i gang. Jeg stod fast på, at mit barn kom til tiden og at naturen var intelligent nok. Mine jordbærplanter i urtehaven er også ret forskellige og modner på forskellige tidspunkter… Mit barn kom 17 dage efter den officielle terminsdato og jordmoderen kom lettere bebrejdende hen til mig og sagde at han så helt normal ud? Jeg tænker at hun forventede en rynket rosin? Det skal lige tilføjes, at jeg et par dage inden fødslen havde fået målt både fostervand og aktivitet i navlesnoren og alt var perfekt.

Skynd dig at blive voksen

Sammenligningen og kravene til hvad vi skal kunne som børn, fortsætter i grundskolen. Vi holder øje med at de vokser nok, får skiftet deres tænder, får lært at læse og regne i samme tempo som kammeraterne.

Sommerferien står snart for døren og børnenes kalender er booket godt op, de skulle jo nødig kede sig! Der findes efterhånden et kæmpe udbud af diverse camps med forskelligt indhold, så ungerne kan underholdes. Med fare for at lyde gammelromantisk, så synes jeg faktisk at mine egne somre som barn var ret skønne. Jeg tussede bare rundt. Var på en enkelt bustur til Tivoli Friheden, Esbjerg Kommune betalte. Og så var vi i familien næsten altid 2 uger på ferie sydpå. De andre mange uger gik med egen tid, cykelture ud i det fri, banke på hos klassekammeraterne og se om nogle var hjemme?

For ikke så længe siden skulle de unge også skynde sig i gang med en uddannelse og så skulle de vælge rigtigt første gang. Skynd dig at blive færdiguddannet, så du kan betale noget skat!

Har vi for travlt til at stoppe op og reflektere?

Jeg tror dels at hamsterhjulet som metafor visualiserer forhindringen i at stoppe op. Vores hjerner og hormonsystem kan også forklare vores fysiologiske forhindringer i at stå af. Dels så tror jeg, at vi som flokdyr har den forhindring, at vi er bange for at gå egne vegne. Bange for at blive ekskluderet af flokken. Hvis du er universitetuddannet og spejler dig i dine venner og kollegers succes og livsvaner, så kræver det mod at sige det godtbetalte job op, flytte til en udkantskommune og måske tage et ufaglært job. Eller det kræver mod at spare 70% af sin indkomst op, for at gå på pension som 45 årig. Eller at sælge sin muremestervilla, købe et frimærke af en grund og opføre et tiny house. Reaktion på det travle liv har nok også en forklaring i pendulets bane, jo mere det har været trukket op i den ene side, vil det svinge i samme grad den modsatte vej. Min pointe er, at få mindre travlhed i dit liv ikke kræver, at du sælger dit hus. Der kan være mange løsninger og det første skridt er øget bevidsthed.

Undgå hastværk

Debbie Ford sagde på et tidspunkt: You have to feel it, to heal it. I corona-lockdown blev vi alle udfordrede, men vi blev også mere bevidste om vores hverdagsliv. Det var pludseligt ret dejligt (og i få sekunder ret angstprovokerende) at have en tom kalender.

Hvornår har du selv for travlt og hvordan reagerer du? Hvad kan du mærke? Hvordan taler du og med hvilke ord? Hvordan er din vejrtrækning? Overblik? Overskud? Lyst til livet? I mit eget liv er følelsen frustration mit bedste værktøj. Når frustrationen dukker op, så ved jeg, at jeg skal trække vejret langsomt, trække vejret ind i det, som er på tværs og mærke efter, hvilke muligheder jeg har overset, eller ikke taget imod? Bevidsthed, refleksion, ærlighed. Hvad skal jeg heale? Hvad er jeg måske bange for?

Ikke alt er vigtigt

Martin Thorborg udtalte engang i en artikel efter sit stressforløb, at han slettede 2000 mails og han blev forundret over, hvor få personer der egentlig rykkede ham for svar. Måske 1950 mails egentlig var tidsrøvere, ligegyldigheder?

Men vigtigst af alt, så er det kun dig, der kan definere hvad travlt er for dig, og hvad et afslappende hverdags liv er? Du skal leve dit liv indefra og ud. Vælge alle aktiviteter og relationer fra, som ikke giver dig energi. Trække vejret langsomt og holde flere pauser end du lige tror, eller har været vant til. Det er OK at slappe af, nyde livet og grine dagen lang. Når jeg kigger på min hund, så bliver jeg inspireret. Energiniveauet kan svinge fra dag til dag, men han er altid glad, legesyg, kælende og nærværende. Han sover når han er træt, nyder en solstråle når den er der, lader livet passere forbi, mens det er. Han har absolut ingen restitutionsangst. Tværtimod.