Ledercoaching er en faglig, relationel og personlig udviklingsproces, hvor du som leder udvikler nye færdigheder og kompetencer, øger din motivation og forbedrer dine resultater. Du får løbende formativ feedback og styrker dine refleksionskompetencer.
Du har sikkert set programmet på DR1: Cheferne – Jagten på talentet. Ledercoaching er uundværligt, hvis du vil udvikle dine lederevner, din egenrefleksion og udforske dine blinde vinkler. Det sikrer, at du kontinuerligt udvikler dig, så dine chefer ikke får indtrykket af, at du er gået i stå og er faldet i fælden:
“Business as usual – leader as usual – why fix it if it ain’t broken?”
Ledercoaching er for dig, der ønsker en kompetent mindset-coach på neutral grund, hvor fortrolighed er en selvfølge. I dette udviklingsrum kan du afprøve dine ledelseskompetencer, reflektere over dine værdier, finde din retning og styrke dine samarbejdsevner.
Fordelene ved leder coaching
Det vigtigste udgangspunkt er dig – din personlige udvikling. Når du deltager i ledercoaching, styrker du din faglige selvtillid, opbygger dit selvværd og bliver mere afklaret i din beslutningstagning.
God ledelse handler især om evnen til at kommunikere. Du bliver en bedre lytter, får indsigt i andres perspektiver og kan med forbedret kommunikation motivere og inspirere dit team.
Som leder ved du, at konflikthåndtering er en naturlig del af ansvaret. Du lærer at se konflikter som en mulighed for læring og udvikling – nogle gange som nødvendige processer, der skal tackles for at rense luften, skabe nye indsigter og sikre en meningsfuld, fælles retning.
Du lærer at lede dig selv og stå stærkt i dit eget “kontroltårn”, så dit fundament er solidt – både mentalt, følelsesmæssigt, kropsligt og energimæssigt
Hvordan fungerer leder coaching?
Det er ingen hemmelighed, at jeg har undervist på de videregående uddannelser i over 10 år, er lektorkvalificeret og fungerer som censor. Derfor er en stor del af mine coachingforløb skræddersyede, individuelle læringsprocesser:
• Indledende samtale – Vi afklarer dine forventninger, udviklingsområder og din tidslinje.
• Løbende sessioner – Vi mødes online i et tempo, der passer til dig.
• Implementering og feedback – Du får løbende justeringer og sparring, så din strategi udvikler sig optimalt.
Hvem har gavn af leder coaching?
Det hurtige svar er: ALLE. Ingen af os kan 100 % coache og udvikle os selv. Som leder har du ansvaret for både andres trivsel, motivation og de resultater, I sammen skal skabe. Hvis du vil shine og være en stærk leder, er ledercoaching uundværligt.
Det vigtigste er at finde den ledercoach, der er det rette match for dig – en coach, der kan se og mærke, hvem du er, forstår dine værdier og kan hjælpe dig med at udvikle dig i et trygt læringsrum med den rette balance mellem støtte og udfordringer.
Der behøver ikke at være noget “galt”, før du søger en ledercoach. Hvis du vil blive bedre til at løbe, lave mad, bygge en carport eller spille klaver, søger du en fagperson, der kan undervise og guide dig i processen. På samme måde er det at booke en ledercoach et professionelt valg, der kickstarter din egen læringsproces som leder – netop fordi du ved, at du vil møde nye udfordringer og situationer, hvor du selv skal udvikle dig og blive skarpere i din rolle.
Er du klar til leder coaching?
Så er det bare at sende en mail eller ringe til mig, så vi sammen kan afklare, om vi er det rette match.
Inden vores samtale kan du med fordel overveje følgende spørgsmål:
• Hvad vil du gerne erkende og opnå personligt?
• Hvilke lederkompetencer har du brug for at styrke?
• Hvilke situationer undgår du – bevidst eller ubevidst – i din lederrolle?
• Har du nogle afklarende spørgsmål til mig?
Jeg ser frem til at høre fra dig!

Klar, parat, udvikling!
Læs artiklen: Alle dine valg påvirker din fremtid
