En af de mest fantastiske evner, vi mennesker har, er vores forestillingsevne.

Du kan allerede nu rejse væk til sommerferien i dine tanker. Mærke solen på huden. Se sandalerne for dig. Smage maden, du glæder dig til. Vælge bogen til tasken. Og selvfølgelig forestiller du dig, at solen skinner fra en skyfri himmel… hele ferien. Det er all inclusive i din indre verden.

Men. Forestillinger kan også gå den anden vej.

Du skal til en 1:1-samtale med din nye chef. Du forestiller dig, at det bliver svært. At I ikke deler værdier. At strategier kolliderer. Du kan næsten mærke det i kroppen allerede. Måske er du “tilfældigt” syg den dag.

Forestillingen er den samme evne. Bare med en anden retning. Forestillingsevnen er et tveægget sværd. Men den er ikke tilfældig. Du er skaberen. Det er dig, der designer din indre virkelighed.

Og her kommer et mindset-trick:

Formålet er ikke, at du kun forestiller dig det fantastiske. For livet spiller ikke altid efter dine indre billeder. Solen skinner ikke nødvendigvis hele ferien. Og det er faktisk pointen. Det, der ligger uden for din kontrol, skal du give slip på. Slip dine regler for, hvordan verden skal levere. Giv plads til overraskelser. Det er her, det bliver interessant. For når din forestillingsevne går i minus – når du frygter en situation – så er der noget på spil. Noget, du gerne vil undgå. Og noget, du (ubevidst) længes efter.

Derfor er spørgsmålet:

Hvad håber du på?

Hvad længes du efter? Hvilken energi savner du? Og hvorfor har du den ikke allerede i spil? Hver gang du mærker modstand, hver gang du har lyst til at undgå en situation, så kalder dit mindset på dig. Og der er kun ét rigtigt svar: Sig tak. Og grib chancen.

Din følelsesmæssige kædereaktion, når du har uddannet dit mindset kompas, ser sådan ud:

Frygt → Tillid → Mod

Frygt er første stop. Det er din biologi. Din stenalderhjerne. On/off. Som et HFI-relæ. Men bag frygten ligger dit mønster. Gamle fortolkninger. Gamle beslutninger.

“Hvis jeg er sådan her, får jeg ikke kærlighed.” “Hvis jeg fylder på en specifik måde, hører jeg ikke til.” Så du tilpasser dig. Og i den proces mister du noget af dig selv. En styrke. En egenskab.

Lad os sige, at du har lært, at du ikke må være kontant. Som barn gav det mening. Som voksen? Der kan det være præcis dét, du mangler. Måske er det netop den egenskab, der skal i spil til den samtale med din chef.

Tillid opstår, når du begynder at se det. Når du opdager mønstret. Når du vælger noget andet. Når du giver dig selv lov til at tage din egenskab tilbage. Tillid til dig selv. Tillid til, at du gerne må være den version af dig.

Mod er handlingen. Når du går ind i situationen og faktisk er kontant. Ikke perfekt. Ikke uden puls. Men ægte. Det er bl.a. sådan, du uddanner dit mindset. Det er sådan, du skaber en ny virkelighed. Det er sådan, du bliver mere dig selv.

Så næste gang din forestilling løber afsted med dig… Stop op et øjeblik. Og spørg:

Hvad håber jeg egentlig på?

For svaret? Det er allerede inde i dig. Og du har alt hvad du skal bruge, lige inde i dig. Åben dine indre døre og lad ny energi få plads.