Kvindelig studerende med langt mørkt hår som smiler sidder ved et strt turkis skrivebord og skriver i en notesbog og kigger op.

Studiestart

Hvad kan du selv gøre for en god studiestart?

Her i september 2023 starter 61.000 nye studerende til studiestart. Og de fleste er fulde af forventninger til en god opstart, introuge, spændende fag og undervisere. Desværre taler de kedelige statistikker for sig selv:

  • 25% af de studerende føler sig MEGET stressede (DJØF, 2022)
  • 55% af de studerende føler sig periodisk ensomme (DJØF, 2022)
  • Ca. en trejdedel falder fra i løbet af de første to studie år (EVA, 2021)
  • Har dine forældre ikke selv en akademisk uddannelse, er du selv i større risiko for at droppe ud (EVA, 2021)

Universiteterne er i gang med en masse forskellige trivselsindsatser og det er meget forskelligt, hvad de afprøver:

  • Ældre studerende er mentor for nye studerende (AU)
  • Gode digitale råd 10 gange årligt (SDU)
  • Feedback på første år i stedet for karakter (CBS)
  • Fælles værdisæt for introforløb (RUC)
  • Studiegrupper ud fra personlighedstype og læsevaner (KU)
  • Digitale studiefællesskaber (AAU)

Jeg har selv som underviser været med i mange forskellige projekter, som skulle fremme trivsel og læring, men indsatserne får sjældent det fokus, som der kræves. Og ærligt, så ved jeg heller ikke om det er universiteterne, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som skal løse hele opgaven. Det kunne jo være, at problematikkerne skulle løses langt tidligere i livet?

Skab din egen studiestart og studieliv.

Du skal vide, at der er en kæmpe forskel på at gå i gymnasiet og gå på en videregående uddannelse. Din lærer bliver til en underviser som enten er adjunkt, lektor eller professor. Du er ikke længere elev, men studerende. Du har ikke lektier for, men skal forberede dig. Der er ikke frikvarter, men typisk et akademisk kvarter, altså 15 minutter til refleksion og biopause.

Og på bare en sommerferie, skal du omstille dig til helt nye rammer og et læringsforløb på speed. I hvert fald på nogle studier.

Så sandheden er, at du sikkert mangler nogle kompetencer i din personlige rygsæk. Du kan ikke gøre det du plejer, fordi de nye rammer kræver andet af dig. Så første skridt er, at du accepterer, at du skal navigere på ny og at du sikkert vil føle dig udfordret. Det er helt naturligt.

Growth mindset.

Det er i det hele taget vigtigt, hvordan du omsætter det du oplever. At have et growth mindset betyder, at du løser de udfordringer du møder. At du søger løsningerne, i stedet for at gå i stå eller digte en trist historie om dig selv. F.eks.:

Du er ensom. Det er en naturlig følelse. Og hvis du ikke har meget undervisning og du er flyttet langt væk hjemmefra, så erkend følelsen og de nye rammer. Og så beslutter du dig for, hvad du vil gøre ved det.

Du er stresset. Det er en naturlig følelse og tilstand at føle sig stresset, når opgaverne bliver for mange og opgaverne måske også er uklare. Erkend og accepter, at du nu føler dig stresset. Og så beslutter du dig for at gøre noget ved det. Ofte skal du giver slip, luge ud i din kalender. Stille skarp på, hvad der er vigtigt for dig. Og lad alt andet vente eller være leverpostej for en stund. Det er ok. Træk vejret og vær glad for, at du kan ændre din verden, så snart du træffer nye beslutninger.

Har du overvejet en mentor eller en coach?

Og kender du forskel? En studiementor kan hjælpe dig med struktur, overblik og faglig metode. En coach kan hjælpe dig med dit mindset, din identitet, din energi og sætte skub i din emotionelle intelligens.

HUSK at tilmelde dig mit mini-kursus, så får du gratis et værktøj til at skabe overblik og ikke mindst 4 gode råd fra mig til dig. (Tryk på gaven i øverste venstre hjørne)

Hvis du vil lære at spille klaver, så finder du en god klaverlærer. Du går til klaver og du øver dig i mellemtiden, på det som I har aftalt. At have en studiementor eller lifecoach er præcis det samme.

Rigtig god studiestart,

Camilla