Kvinde sidder i fly og kigger ud ad vinduet

Spiritualitet er livsmagi.

Hvad er spiritualitet?

Først og fremmest er spiritualitet for mig et begreb, som omfavner det her uendelige intelligente og uforklarlige univers. Der er så meget vi ikke ved og det vi ved, kan være så abstrakt, at det alligevel er svært at forstå. Lad mig udfordre din verdensopfattelse:

1. Du er ikke kun din fysiske krop.

Her er to pointen jeg godt kunne tænker mig at du overvejer. For det første så kan ingen læger forklarer, hvor din personlighed er placeret i din krop. Nogle ville måske påstå i hjernen, men hvis man kortlægger hjernen, celle for celle, så er din og min hjerne materie-mæssigt identisk. Lægerne eller forskerne kan ikke visuelt vise hvor “Camilla” er. For det andet, så eksisterer vi, ikke kun i vores krop. Mennesker som har haft en nær-død-oplevelse (hvilket er et skørt udtryk, da de jo har været fysisk døde), de er fysisk døde, dvs. intet hjerteslag, men de kan se sig selv udefra og hukommelsen lagres, selvom kroppen er død. Det er abstrakt. Både at man for en stund kan iagttage sig selv visuelt, og at tilstedeværelsen kan være ikke-fysisk, men blot som spirit?

2. Din fysiske krop er meget større end du tror.

Men den fylder heldigvis ikke på badevægten. Dit energifelt er meget større end din fysiske krop og det kan man sagtens måle. Både dit hjertets energifelt og din spændingsenergi. Det kan være meget rart kun at tro, at vi er vores jordiske krop, det vi kan se, og det er det. Og det er abstrakt, også for mig, at vi egentlig ikke rigtig er her, men er 99,9& energi som så manifesterer sig som materie.

Når nu alt er energi, er det så ikke mest interessant at vide, hvor meget energi du er? Er du en svag 20W pære eller en projektørlampe på 165W? På den måde så ophæver du også de fysiske sammenligninger, om du er smuk eller grim, tynd eller tyk, høj eller lav. Det er fuldstændig ligegyldigt i universet, for den eneste måledstol som gælder, er din energifrekvens. Men du er dog meget smukkere med en høj energifrekevns.

3. Ved du egentlig hvad tyngdeloven er?

Da jeg havde fysik i skolen, så kunne vi hurtig regne ud, hvor høj hastighed et æble ville have, når det ramte jorden. Newton fandt ud af at denne “konstant” kan indsættes i ligningen og dermed har vi fået opfattelsen af, at noget inden i midten af Jorden trækker i os. Einsteins relativitetsteori flyttede fokus væk fra, at noget hiver i os, til at forstå energitæthed. Vi skal visuelt forestille os, at universet krummer sig om os. Vores masse afgør hvor meget, og derfor kan jordens masse få månen til at cirkulere omkring sig. Det skulle være det samme billede, hvis du tager et udstrakt lagen og lægger en tennisbold og en golfbold. Begge bolde vil skabe en blød “tragt”. Vi mennesker oplever samme funktion, at universet “krammer” os. Og jeg vil lige minde dig om, at videnskab udvikles, så det jeg skriver i dag, har måske en ny hypotese i morgen. Jorden var også engang flad.

Når jeg nævner tyngdeloven, så er det fordi, at vi lever et jordisk liv, uden at tænke alt for meget på det abstrakte univers, som vi er en del af. Der er meget vi slet ikke forstår endnu og spiritualitet for mig, handler også om at være åben og nysgerrig.

4. Er din mobiltelefon spirituel?

Ja, det vil jeg faktisk mene. Og ja, det kræver lige lidt forklaring. Din mobiltelefon og de teknologier som er opfundet, udnytter nemlig kvantefysikken. Du kan stå i Australien, tage et billede af en sød kænguro og sende billedet på et splitsekund til din veninden i Thy. Eller når du sidder i et tog og lige streamer en serie på din mobiltelefon. Så kan du, helt trådløst, bare lige hente en serie ned, transportere dig imens, drikke lidt kaffe og være ganske uimponeret. Har du nogenside overvejret hvor syret det er? Jeg ved godt at en ingeniør sikkert vil forklare det meget logisk, men bare fordi vi har opfundet nogle maskiner, som kan transportere og oversætte data, så gør det ikke kvantefysikken og universet mindre magisk!

For mig er dette netop hvad nogle mennesker kan, at transportere og oversætte information i rummet, på tværs af tid og sted, at de dels kan kommunikere med afdøde, at de dels kan rejse på tværs af tid og sted med dig og din spirit. Clairvoyance, spirituel vejledning, afdødekontakt, regression er for mig ikke mystiske begreber, men en naturlig del i livet, bare uden hardware! Betragt energien i universet som et kæmpe bredbånd, nogle mennesker at bare bedre til at logge på end andre og har mere up- og download kapacitet.

5. Skal man være religiøs, for at være spirituel?

Nej. Det skal man ikke. Religion er for mange en opskrift på, hvordan man skal leve sit liv, hvilke værdier og kultur som man skal anerkende og især en måde at forstå universet på. Jeg forstår godt, at der er flere bud på, hvad en gud er.

For mig er universet guddommeligt. Det er essensen i min spiritualitet. Universet er fuldstændig magisk. Hvordan et lille frø vokser sig til et kæmpe træ. Et træ som ikke har en menneskelig hjerne, men som har bevidsthed og intelligens. Et træ kan dele sit vand og næring med et andet træ, og en plante kan mærke at et menneske kommer ind i stuen. Et menneskebarn er ligeså magisk. Igen, du kan sagtens få en læge til at forklare dig celledelingen, men processen og produktet er fuldkommen magisk og for mig guddommeligt. Tænk bare på din egen krop. Den er langt mere intelligent end din bevidsthed. Når du brænder dig på ovnen og får et brandsår, så går kroppen i gang med at rekonstruere din overflade. Og hvem holder styr på din cyklus? Igen, en læge vil sige hypofysen, men den er ligesom ikke bemandet, så jeg forstår det stadig ikke helt 😉

Din spiritualitet skal kun give mening for dig.

Jeg vil gerne indrømme, at spiritualitet i nogle sammenhænge, faktisk kan være tabubelagt. Fordi det for nogle er lidt hokus-pokus. Og nogle vil helst bare dø, når de skal dø, og ikke forholde sig til, om de ikke rigtig dør eller om der er andre afdøde de skal forholde sig til. Men jeg synes jo stadig at vores mobiltelefoner og trådløse streamingtjenester er lidt hokus pokus. At vi ikke kan se det magiske, betyder jo ikke, at det usynlige ikke eksisterer. Tværtimod.

Udforsk din spiritualitet i din hverdag.

Du kan komme i gang på mange måder, skru op for din nysgerrighed og prøv følgende:

  • Begynd at meditere
  • Brug “brainwaves” lydhealing til at få din hjerne i ro
  • Book en healing og mærk energien skifte i din krop
  • Opsøg en clairvoyant og brug et emne i dit liv du gerne vil være klogere på
  • Kig efter tegn/symboler i dit hverdagsliv – det kan være bevis på synkronitet
  • Lyt til din intuition, din sjette sans, din mavefornemmelse – hvad skal du lytte og handle efter?
  • Lad dig fascinere af universets magi. Det kan være din måde at udvise mere taknemmelighed på.
  • Find ud af hvem som bor inderst inde i dig. Du er et spirituelt mennesker som har en jordisk oplevelse. Du er ikke din krop og dine tanker. Men mærk efter i maven eller brystkassen, om du er i “alignment” med din sjæls rejse her i livet.

Spiritualitet er livsmagi i mit liv – hvad er det i dit?