En hånd holder i luften en illustration af en hjernen som lyser

Mindwork – din hjerne er plastisk.

Jeg er i gang med at lave et oplæg til at kort foredrag. I mandags spurgte én i netværket mig, hvad betyder designyourfuture egentlig? Og så gik det på en mærkelig måde op for mig, at alt den viden, som jeg har suget til mig de sidste 15-20 år igennem uddannelser, konferencer, workshops og kurser, ikke er viden alle mennesker opsøger og dermed kender til. Det er jo faktisk også hele årsagen til, at jeg så gerne vil slå på tromme for, at det bliver hverdagsviden og hverdagspraksis, at designe dit eget liv, netop fordi du kan.

Første indsigt: Din hjerne er dynamisk.

Da jeg voksede op og begyndte at måtte drikke alkohol, så fortalte min mor mig, at jeg ikke måtte drikke for meget, da hjernecellerne ville gå til og at man jo kun havde den masse man var født med. Ergo, jo mere du drikker, jo dummere bliver du. Det samme gjalt pointen i den tossede sang: Malerhjerne.

Det var derfor til min store glæde, da jeg i 2008 begyndte at købe udenlandske bøger om neuroplasticity, at finde ud af, at min hjerne er levende og skaber nye hjerneceller indtil jeg ikke er her mere. Men det var faktisk allerede i 1960’erne, at forskerne fandt ud af, at rotter skabte nye hjerneceller.

Man ved også i dag, at produktionen af nye hjerneceller ikke er konstant, men dels falder med alderen og dels kan påvirkes af ydre og indre miljø.

Hvad kan du selv gøre?

Vi lever i en verden, hvor vi skal lære nyt fra vi bliver født og til vi dør. Vi kan ikke nøjes med at tage en uddannelse og så gå i stå. Det kan også være du vil lære flere sprog, spille klaver eller lære at vinde i skak.

Du ved nu, at din hjerne og din IQ ikke er en statisk størrelse. Din hjernemuskel afhænger af din indsats. Træner du den, vokser den. Eller hastigheden i transmitterne bliver hurtigere.

Hvis du vil øge nydannelse af hjernecellerne, så kan du øge din indlæring og/eller øge din motion. Derfor er mindwork også fysisk workout.

Daglig mindwork træning:

  • Lær noget nyt
  • Dagligt motion uden stress

Jeg læste på et tidspunkt et citat, som jeg husker som: “Ofre har store TV og ledere har store bogreoler“. Vær i evig læring, uanset, hvad du gerne vil lære noget om. Det skal selvfølgelig interessere dig og give dig god energi. Hvis du derimod falder om på sofaen og sætter din hjerne på standby-knap, ja så nøjes hjernen ikke kun med standby, men hastigheden af nydannede hjerneceller falder.

Lær noget nyt og gør noget nyt. Hvis du lytter til inspirerende lydbøger, så øv dig på at implementere noget af det, som inspirerer dig. Jeg er ret vild med Robin Sharma og hans 5 AM CLUB. Så jeg er i gang med at mærke den forskel det gør hos mig, at starte dagen med motion, refleksion og læring en hel time inden andre gider at stå op.

Daglig motion UDEN stress betyder, at du ikke må dyrke en motionsform, hvor du er i kronisk stress. Stress er nemlig gift til din hjerne og sætter farten ned. Det har jeg prøvet på egen krop og det var skræmmende at opleve, hvordan de kognitive funktioner langsomt lukkede ned. Men husk, alting er midlertidigt og du kan netop forandre din tilstand, dit indre eller ydre miljø.

Den vigtigste pointe.

Det er DIN adfærd der afgør, om du resten af dit liv har en superhjerne. Det er DIG som skaber både det indre og ydre optimale miljø, som stimulerer din hjerne. Flyt dig væk fra stress og energitrætte omgivelser. Omgiv dig med overskudsmennesker som ser muligheder og griner flere gange dagligt. Brug din dag aktivt hele dagen. Parker længere væk, så du får ekstra skridt i benene. Vælg trappen i stedet for elevatoren. Lær noget nyt hver dag og resten af livet. Vær nysgerrig og undersøgende.

Der er mange værktøjer til at designe din fremtid. At din hjerne er plastisk, gør det muligt at arbejde med alle de andre dimensioner.

Er du blevet nysgerrig efter, hvad mindwork og mindset teori kan gøre for dig? Så kan online mindset coaching være dit næste step up: