I quit står der på en gul post it på en laptop

The Great resignation.

Henover sommeren 2021 har 4 millioner amerikanere sagt deres job op og 40% i job søger efter et andet sted at arbejde. I Danmark viser en undersøgelse fra marts 2021, at hver sjette forventer at skifte job i 2021 og at den vigtigste årsag er dårlig ledelse.

Den psykologiske kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal fornyes.

Kan du huske filmen Pretty Woman? Richard Gere som spiller den kyniske forretningsmand Edward lige indtil han møder Julia Roborts som spiller Vivian, den empatiske prostituerede, som også gennemgår en forvandling igennem filmen. En travl eftermiddag tager Vivian telefonen fra Edward og beder ham om at tage skoene af. Han går rundt i græsset med bare fødder og mærker jordforbindelsen. Nye tanker opstår og i stedet for at knuse andre folks virksomheder, skifter han kurs og vil være med til at samarbejde og opbygge.

Filmen er fra 1990 og de to hovedpersoners udvikling skyldes deres møde med hinanden. De påvirker hinanden i en positiv retning. Den udvikling vi ser herhjemme i Danmark og i udlandet har også været undervejs længe, men Corona-pandemien satte skub i den forandring, da det ikke længere var tanker om et andet liv med fødderne i græsset, men et andet handlet liv, som blev dikteret for en periode.

Det var det perfekte laboratorium. Fordi en af hovedteserne i “The Great Resignation” er, at vi som mennesker frasiger os at være definerede af vores arbejde. Det var det der skete ved hjemsendelserne. Vi mistede pendlerturen, kantinen, de vigtige møder, det fancy tøj, kurser, konferencer og rejserne. Vi blev til os selv i striktrøjer, hjemmebag og der var tid til turen i planteskolen. Og der var tid til at stille de livsvigtige spørgsmål.

Forskellige tendenser i The Great Resignation.

Der er flere tendenser i det paradigmeskifte som sker netop nu. Ikke at det sker lige nu, men at farten er acceleret pga. Corona. Skiftet handler både om at gå ned i tid, sige op fordi man kan og ikke gider nøjes eller ligefrem at gå tidligere på pension. Under overfladen, så er der fokus på friheden til selv at vælge, frihed til at stoppe op og sige nej tak til f.eks. forbrug, stort hus og evige terminer. Nej tak til hamsterhjulet. Og ja tak til mere fri-tid, egen kalender og nærvær med de nærmeste. Det er som om, at det der definerer lykken, har ændret karakter.

Nye værdier i samfundet kræver en ny ledelsesstil. Derfor skal den psykologiske kontrakt ændres mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Er vores nuværende samfund og arbejdsmarked indrettet til alle de nye ønsker og behov for et forandret arbejdsliv? Spørgsmålet er også, om forandringen skal ledsages af lovgivning eller om markedskræfterne ikke bare skal have lov? Hvis din kompetente medarbejder ønsker at arbejde 25 timer om ugen og arbejde hjemme hver anden dag, gå til yoga hver tirsdag formiddag og madklub hver torsdag eftermiddag – er det så et problem eller ser du en moderne medarbejder med styr på egne værdier og redskaber til at trives i et moderne liv?

Dit mindset skal opgraderes.

Jeg skrev til mine tidligere chefer på et tidspunkt, at jeg var træt af regnearksledelse. Når man angriber systemet med et negativt begreb, så kræver det moderne ledelse at kigge indad og handle opad. Kritik handler om action. Hvis medarbejdere ikke giver kritik, så er de enten ligeglade eller også har de allerede resigneret. Problemet med “The great resignation” er, at der ikke længere er tale om parforholdsterapi, men om skilsmisser. Konflikttrappen er blevet til en envejs opadgående rulletrappe. Medarbejderne tror ikke på mulig forandring eller bliver mødt af virksomhedens regler og forhindringer, så eneste respons er at sige op, eller gå tidligt på pension.

Jeg er spændt på hvad det koster samfundet nu og i fremtiden? Har vi råd til ikke at kunne blive enige og nå hinanden? Det tror jeg ikke. Så mon ikke forandringerne kommer, når de tre bundlinjer begynder at blive udfordrede?

Fremtiden handler om ja-hatten, om det fælles som giver mening, om det hele menneske og samarbejdet mod fælles mål. Mere overskudsdeling, mere ansvar, mere medbestemmelse og et værdigrundlag som i den grad respekterer uddannelsesniveau og tidsånden. Modige chefer og direktioner som deltager i virkeligheden, løfter blikket op fra regneark og kuvertbudgetter, udviser forandringsledelse og tør sætte retning.