Den bedste tid – i dit liv

Spørg enhver voksen, som har læst på en videregående uddannelse. Hvordan var dine 20’ere? Hvordan var din studietid? De fleste voksne har mange gode minder med fra studietiden. Det føltes som – den bedste tid.

Det skal måske lige tilføjes, at vi med tiden glemmer alt det trælse. Så alle udfordringerne, dem har vi for længst glemt alt om.

Min studietid

Hvis du står på nippet til at starte på 1. semester og ser frem til en god studietid- og liv, så vil jeg gerne dele mine minder.

Det var et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg havde faktisk allerede været på højskole og udlevet min drøm om at synge. Jeg var delvist flyttet hjemmefra og kunne mærke energien i, at bestemme helt selv. Spise pandekager til aftensmad, vaske op når jeg havde lyst, bare tulle rundt og nyde mit eget liv.

Jeg flyttede til Aarhus i sensommeren 1997 og skulle starte på oecon-studiet. Jeg var mere interesseret i, hvilket tallerkener jeg skulle købe i IKEA, end hvilke fag jeg skulle have på 1. semester. Og det er så sjovt, at tænkte tilbage på nu, hvor jeg selv har undervist 1. semesterstuderende.

Jeg læste 3 år i Aarhus, fik min bacherlor.oecon og drog videre til København. Jeg var betaget af marketing, købsadfærd, livsstilssegmentering og branding, og søgte ind på den mere kreative cand.merc. på CBS, i 2000. Communication- and Design Management. Det var et kæmpe kulturskifte fra UNI og til CBS. Hold nu op.

Det var fantastisk både at læse i Aarhus og København. Det var to verdener der åbnede sig, for en pige som er vokset op i primært Esbjerg og Kolding. Og jeg elskede det.

Studielivet betyder så meget. Det er hardcore læring. Det går så stærkt og der skal prioriteres mellem fester og pensum. Og på mange måder bliver du tryktestet i, om dine personlige kompetencer er på plads.

Elsk dit studieliv

I dag er tiden en anden. Desværre, får jeg lyst til at skrive. Sociale medier, præstationssamfundet, mindre selvværd og fokus på egne mål, gør studielivet sårbart. Der er mange som dropper ud af studiet på 1. semester, mange som oplever et øget stressniveau og det er bare svært at jonglere i de nye rammer, i det hele taget.

Jeg får lyst til at skrive to ting:

  • Alt skal nok gå, både i dit studieliv og i dit liv i det hele taget. Træk vejret og smil.
  • Lær de værktøjer du skal bruge, så du ved hvordan, du skaber et godt studieliv.

Du skal faktisk i gang med at re-programmere dit mindset. Mange studerende har negative fortællinger med fra både folkeskolen og gymnasietiden. De fleste studerende har allerede en forventning til, hvad studielivet er, og skolen er, inden de starter. Ubevidste negative forventninger. Det kan både være til uddannelsesinstitutionen og til dig selv. Det er så vigtigt, at få luget ud i de negative forventninger og få skabt nogle nye gode oplevelser.

Værktøjerne til et godt studieliv

Dels er værktøjerne, at arbejde med dit eget mindset og få skabt et growth mindset, dels at forstå studieordningens krav på dit studie, herunder fag, prøver og undervisningsform.