I sidste uge postede jeg et opslag på linkedin med budskabet: Lev livet langsomt. Det var min første tanke der ramte mig, da jeg så i nyhederne, at Søren Pape Poulsen var død i en alder af 52 år af en hjerneblødning. Hvil i fred.
Lev livet langsomt er personlig bæredygtighed.
Den samme tanke ramte mig, da Mette Frederiksen postede på Insta, at der stod kylling på menuen søndag aften. En utrolig hektisk uge i Mette Frederiksens kalender med rejseri i ind- og udland og så hjem i familiens skød, men stadig på arbejde på Insta, for at fastholde vælgerne?
Er politikerne eller toplederne gode rollemodeller for et bæredygtigt samfund?
Et mere positivt opslag så jeg på linkedin, med en solstrålehistorie fra Xenia Duffy, hvor hun stiller det gode spørgsmål: Hvorfor ikke dele direktørposter i to? Hvorfor ikke gøre op med, at en direktørpost har lighedstegn med 80 timers arbejdsuge og mobilen med på ferie? Og måske der ligefrem opstår en synergieffekt, som ingen havde forudset?
Hvad er bæredygtighed?
De fleste universiteter og virksomheder har adopteret bæredygtighed som værdi i deres strategi eller ambition. Men har vi en fælles opfattelse eller definition af bæredygtighed? Professor Steen Hildebrandt sagde på et tidspunkt, at vi i alle sammenhænge kunne oversætte bæredygtighed til do no harm. Det har jeg taget til mig lige siden. Vi skal passe godt på os selv, på hinanden, på dyrene, på klimaet, på jorden.
At leve livet langsomt er bæredygtigt. Skrue ned for forbruget. Skrue ned for de sociale medier og op for en god bog. Skrue ned for flyrejser og skrue op for outdoorliv. Det fik mig til at tænke i sommers, da jeg var på camping og vi benyttede et campingtoilet/tørkloset, hvor mange liter vand vi netop ikke havde brugt i skyl i løbet af 14 dage. De små forandringer kan gøre en kæmpe forskel på den lange bane.
Greenwashing, personlig ledelse og kognitiv dissonans.
I denne uge fik Dansk Vegetarisk Forening medhold i, at Danish Crown havde greenwash’et deres klimakontrollerede grise. Jeg kan personligt slet ikke forstå, at man kan skrive klimavenlig og ko i samme sætning, ligesom jeg heller ikke forstår en klimakontrolleret gris. Virksomheder og de offentlige institutioner bryster sig med bæredygtighed i strategien og ambitionerne, men det halter med de grønne valg i kantinerne. Vi får aldrig helt adresseret elefanten i rummet; Hvorfor skal der spises så meget kød, når det både er uetisk, unødvendigt og forurenende?
Årets pressefoto 2023 var et øjebliksbillede af klimakrisen og aktivister. Og en anden fotokandidat, var et billedet fra Køge Bugt, hvor livet er forsvundet, ligesom så mange andre steder. Det er et bevis på, at vi gør det modsatte af bæredygtighed.
Men jeg forstår godt, den psykologiske proces. Det er netop vores udfordring i mindset teori og adfærden i den personlige ledelse. Vi har en kognitiv dissonans. Inderst inde ved de fleste godt, hvad et bæredygtigt liv indebærer, men få går i virkeligheden ud og gør det. Vi lukker øjnene. Vi gider ikke acceptere fakta og finder på en ny virkelighed. Det er besværligt, omfangsrigt og fyldt med personlige ofringer at være bæredygtig. Og hvis vi ikke gør det 100%, så kan vi ligeså godt lade være? Dette er for mig at se, den mest brugte undskyldning. Bæredygtighed skal være nemt, tilgængeligt og med personlig gevinst, så gider vi godt.
Personlig bæredygtighed.
Tilbage til indledningen. Hvordan måler du personlig bæredygtighed? Hvis din læge fortæller dig, at dit blodtryk er for højt, hvis du har flere forskellige livsstilmedicin i toiletskabet, hvis badevægten er træt og du sover dårligt om natten, føler dig ugidelig og har konflikter med dig selv og dine omgivelser, så scorer du ret lavt på din personlige bæredygtighed.
Det handler om, at du med mindset teori først accepterer, at den kognitive dissonans er din største hjælper, at du identificerer de gaps du har imellem nuværende og fremtidig livssituation. Selverkendelse. At forandring kan være besværlig og kræver energi og vedholdenhed i starten, men at resultatet gør dig godt på den lange bane. Du skal investere for at høste.
For mig er personlig bæredygtighed, at leve livet langsomt, at være i min egen hastighed, at mærke efter dagligt, at jeg har det godt, i kroppen, i mine tanker, i mine følelser og i min energi. Det er en proces.
Jeg har taget en række valg i mit liv, som giver mening for mig og i min fortolkning af personlig bæredygtighed:
- Jeg skal stadig have energi til mig selv og min familie, når jeg kommer hjem fra arbejde
- 37 timers arbejdsuge bliver aldrig et magisk tal for mig
- Jeg har siden 2017 ikke spist landdyr, men fisk og skaldyr er stadig på menuen et par gange om måneden.
- Motion, meditation og en god nattesøvn er uundværlige ingredienser i mit liv
- Vær bevidst og nysgerrig efter alt som virker magnetisk på mig
- Leg, lethed, grin og spas er ikke kun for børn
- Min energi er energi til livet, relationer og verden. Derfor nej tak til energidræberne i mit liv.
- Og så lever jeg efter Sharma’s citat: De mindste handlinger er altid langt mere værd end de mest storslåede intentioner.
Det kræver mindset viden og personlig ledelse, at være i balance de næste mange årtier. Livet, værdierne, klimaet, folkesundheden, vil udfordre os og vi skal kunne tale om de svære ting, hjælpe hinanden med de gode løsninger og hver især øve os i at være bæredygtige i eget liv. Måske det vil give mening for dig, at få defineret dine værdier og handlinger for et bæredygtigt liv?